Lungecancerfri 714-X

 Laura Danielsen, født 1938

Diagnose: Lungecancer (Planocellulært karcinom)

Alternativ Behandling: 714-X mm. hos John Bohl

Diagnosen
“Jeg har i mange år haft symptomer på irritabel tyktarm. Det blev værre og værre, og i maj-juni 1997 fik jeg desuden tiltagende hovedpine, så jeg måtte spise smertestillende piller både nat og dag. Min læge gav mig også nervepiller (lykkepiller). I august 1997 blev jeg omsider indlagt, og det tog dem bare ti minutter at finde ud af, at jeg havde en stor svulst i endetarmen. Jeg blev opereret. Svulsten var godartet og må altså være vokset meget langsomt, så jeg har nok haft den i mange år. Mine symptomer på “irritabel tyktarm” forsvandt. Til gengæld er jeg nu tilbøjelig til at få forstoppelse og kolikker, der nok skyldes strengdannelser efter operationen (se journalen), men det er nu ikke noget stort problem, når jeg holder maven i orden. Efter operationen så man ved røntgen en lille skygge ved den ene lunge. Det kunne måske være en følge af bedøvelsen, men skulle kontrolleres et par måneder efter udskrivelsen.  

I september fik jeg imidlertid tiltagende åndenød og konstante smerter tværs igennem brystet. Jeg blev genindlagt akut og undersøgt med bronkoskopi. Den 1. oktober fik jeg besked om, at der var en kræftsvulst ved luftrørets deling til lungerne. Den kunne ikke behandles, så jeg blev erklæret for uhelbredelig. De følgende måneder var jeg indlagt flere gange på grund af åndenød og smerter. Jeg fik både ilt, morfin og contalgin og en del anden medicin. Det gik hurtigt ned ad bakke, og jeg tabte 15 kg. I mellemtiden havde min læge på medicinsk afdeling i Grindsted hørt, at Odense Universitetshospital sammen med bl.a. Sverige kørte et forsøg med strålebehandling ved den type lungekræft, jeg havde. Der var altså trods alt en chance for, at jeg kunne helbredes. 

Jeg var så til konsultation og undersøgelse i Odense, men det viste sig, at svulsten sad på et kompliceret sted. Det betød, at de ikke kunne stråle den bort med en stor dosis uden at påvirke min rygmarv, så jeg blev helt lammet, og det kunne de jo ikke anbefale. Men de kunne tilbyde ti lindrende strålebehandlinger, der måske kunne hjælpe en tid. 

Behandlingen foregik i Odense med en strålebehandling hver dag i ti dage bortset fra weekenderne. Jeg var indlagt i Grindsted og blev kørt frem og tilbage med Falck. Det gik godt, og jeg kunne mærke, at strålerne hjalp på vejrtrækningen, men jeg var utrolig træt efter hver behandling. Det gik lidt bedre i weekenderne, men morfinen gjorde mig også sløv og ør i hovedet. Den 3. december kom jeg hjem efter afsluttet behandling og havde som sagt fået det lidt bedre, men der var ikke meget tilbage af mig. Jeg var helt indstillet på at dø og tog det helt roligt, for sådan var det bare. Først skulle jeg dog rydde op og gøre rent efter mig, for man har jo samlet en masse sære breve og andre ting på sig, som jeg ikke ville efterlade til ungerne, når jeg var væk. Desuden døde min svigerfar juledag, også af lungekræft, efter kort tids sygdom. Det betød, at jeg også måtte hjælpe min mand med en masse praktiske ting. Alt i alt kunne jeg altså ikke tillade mig at dø lige med det samme.

Hos John Boel i Aulum – 714 X
Og min mand ville overhovedet ikke give slip på mig! Gennem nogle venner hørte vi om John Boel i Aulum, der havde hjulpet andre kræftpatienter. Jeg var slet ikke indstillet på at prøve noget alternativt, for det ville jo koste en masse penge, og dem har vi ikke for mange af, så jeg syntes, at min mand skulle bruge pengene til noget mere fornuftigt, når jeg var væk. Det ville han dog ikke høre tale om, for han ville have det endnu mere elendigt bagefter, hvis vi ikke havde gjort et forsøg. Så vi startede deroppe i januar 1998. Jeg fik akupunktur og 714 X, som vi lærte selv at sprøjte ind i lymfen i min lyske. Desuden fik jeg udleveret en masse kosttilskud: C-vitamin 9 g dagligt, suppleret med “ReGen”(en kinesisk urtemedicin fra Boel) samt A og B vitamin, Selen, Zink og “Andante” (antioxidant). Jeg fik også urtete med Ipe Roxo og rødkløver. Efter syv-otte behandlinger deroppe kunne jeg lægge al lægemedicin på hylden og følte mig efter-hånden helt rask! Også mit blodbillede, som vi kunne studere sammen med John i hans mikroskop, blev stadig bedre.

Mediernes manipulation 
Vi har lige set et TV-program, der tegnede et meget negativt billede af ham. Han har åbenbart gjort nogle dumheder, men som behandler har vi kun godt at sige om ham. Han har aldrig påduttet os noget eller lovet at kunne helbrede mig. Og de mange behandlinger, inkl. alle kosttilskuddene, gennem halvandet år har kun kostet ca. 30.000 kr. Det er vel ikke urimeligt. Efter TV-programmet kunne patienter og andre, der havde synspunkter, ringe ind til radioen. Vi prøvede at komme igennem, men blev afvist. Vi var også oppe på hans klinik, da interviewet til TV blev indspillet, og både jeg og flere andre patienter udtalte, at vi var blevet hjulpet af ham.Vi kom ikke med i udsendelsen. Det er helt tydeligt, at både TV og radioen sorterede alle positive aspekter fra!

Andre indsatser
Efter tarmoperationen i 1997 kvittede jeg smøgerne. Det var ikke for mit helbreds skyld, men fordi jeg af en eller anden grund ikke længere kunne lide lugten og smagen af tobak. Jeg havde indtil da røget ca. ti cigaretter om dagen.

Jeg har ikke ændret mine kostvaner, men satser dog mere på økologiske produkter end tidligere og har altid været glad for grønsager. Ellers kan jeg ikke pege på andet end alt det, som John Boel satte i værk.

Mentale ændringer
Jeg er nok fuldstændig, som jeg altid har været. I 28 år arbejdede jeg på Lego. Det var ret stresset, for jeg skulle jo også passe vort hjem. Jeg kom på overgangsydelse som 56-årig. Det var en stor lettelse, og min mand blev pensioneret to år senere. Nu hygger vi os med campingvogn og gode ture i naturen, som jeg altid har haft meget glæde af. Tiden med dobbeltarbejde har lært mig at strukturere min dag, og det hænger ved. Der skal være ryddet op om aftenen, ellers kan jeg ikke slappe af, og jeg kan ikke efterlade et halvrodet hus før en ferie. Min mand og mine børn synes vist, jeg tager det for tungt og lader mig stresse af småting. Vi har to voksne døtre, der klarer sig godt. Den ene er for øvrigt sygeplejerske på Grindsted Sygehus og har på den måde været en stor støtte for mig under min sygdom.

Alt i alt har jeg altid været godt tilfreds med mit liv og har ikke oplevet større kriser.

Tilstanden nu
Jeg føler mig helt rask uden påfaldende hoste eller andre besvær og har også genvundet min vægt. Siden februar i år har jeg trappet ned på den alternative behandling, så jeg af og til holder en uges pause med kosttilskuddene og kun får kontrolleret mit blodbillede i Aulum med lange mellemrum.

I marts måned blev jeg scannet og fik fotograferet lungerne på sygehuset. Der er stadig en forsnævring ved højre lunge, men det ser ikke ud som kræft. Jeg skal til samtale på sygehuset i morgen, hvor jeg regner med at høre, om der skal flere undersøgelser til.

De vigtigste indsatser
Strålebehandlingen har uden tvivl hjulpet, men lægerne gav mig jo ikke håb om, at det kunne holde ret længe, så jeg er ikke i tvivl om, at John Boels behandlinger har været medvirkende. Det må altså være kombinationen af de to ting, der har været afgørende. Og det var jo min mand, der fik mig til at tage derop. Uden ham var jeg bare sygnet hen, for det var jeg helt indstillet på.” 

Ifølge Ulrik Dige havde Laura det stadigt godt i oktober 1999.

Uddrag fra bogen  Kræftmirakler “af Ulrik Dige som kan købes her.  

Anticancermidlet 714-x købes her